Kødboller i tomatsauce

Kødboller i tomatsauce

En skøn og nem hverdagsklassiker, hvor du kan skyde genvej ved at købe en god, færdiglavet sauce til dine kødboller – og så tilsætte ekstra smag med krydderurter.

Det her er en nem favorit på middagsbordet hos de fleste, og selvom en langtidsimret tomatsauce smager skønt, kan du også sagtens skyde genvej, når det gerne må gå lidt stærkt til hverdag. Derfor bruger vi i denne opskrift en færdigkøbt tomatsauce, som er nem at give ekstra smag med forskellige krydderurter. De små mozarella-stykker på toppen gør retten ekstra god. 

Kødboller i tomatsauce med perlebyg og mozzarella

Tid: 45 minutter.
Antal personer: 4
Det skal du bruge til kødboller i tomatsauce:
Kødboller:
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 æg
  • salt og friskkværnet peber
  • 50 g parmesan

Prøv også: Kødboller med tyttebærsauce

Tomatsauce:
  • 1 flaske eller glas færdig tomatsauce (fx 680 g passata fra Urtekram)
  • 2½ dl vand
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • 1 kvist frisk rosmarin
  • 3 dl perlebyg
Til servering:
125 g frisk mozzarella

Sådan laver du kødboller med tomatsauce

Tomatsauce:
  1. Hæld den færdige tomatsauce i en gryde, og varm den op. Tilsæt vand, oregano, balsamico og rosmarin. Lad saucen koge svagt under låg i 2-3 minutter.
  2. Vend perlebyg i saucen, og læg låg på. Lad det simre ved svag varme i ca. 10 minutter.
Kødboller:
  1. Rør det hakkede kød med æg, salt og peber. Riv parmesanen, og rør den i.
  2. Form farsen til små kødboller.
  3. Vend kødbollerne i tomatsaucen. Lad det hele simre ved svag varme i 15-20 minutter, eller til perlebyggen er kogt mør.
  4. Servér retten i dybe tallerkner. Pynt med frisk mozzarella plukket i mindre stykker.

Prøv også: Boller i karry med blomkål og broccoli