Kanelstang som mormor lavede den!

Kanelstang

Er du vild med kanelsnegle, så vil du også elske denne hjemmebagte kanelstang, som er fyldt med dejligt kanelremonce og creme.

En bløddejs stang med dejligt fyld af kanelremonce og creme får minderne tilbage til mormors hyggelige og gode bagværk.

Den smagsgode kanelstang er en gammel klassiker i det søde køkken, og bager du den selv, har du nemt og hurtigt en lækker kage klar til gæsterne.

Læs også: Æblekage med kanel og marcipan.

Opskrift på kanelstang med kanelremonce og creme

Opskriften giver 2 stk./8 personer

Creme:

  • 2½ dl mælk
  • 1 æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 spsk. Maizena

Dej:

  •  40 g økologisk gær
  • 1½ dl danskvand
  • ½ tsk. salt
  • 2 tsk. kardemomme
  • 1 æg
  • 50 g blødt smør
  • 450 g hvedemel

Kanelremonce:

  • 150 g blødt smør
  • 150 g brun farin
  • 3 tsk. kanel

Desuden:

  • 1æg til at pensle de færdige stænger med.
  • Til glasur: Flormelis, kakao og  lidt vand.

Sådan laver du kanelstangen

Creme:

  1. Kom mælk, æg og vaniljesukker i en gryde, og pisk det sammen.
  2. Tilsæt Maizena og pisk, til cremen er i kog.
  3. Lad cremen afkøle.

Dej:

  1. Rør gæren ud i danskvand.
  2. Tilsæt salt, kardemomme, æg og smør, og rør det sammen.
  3. Tilsæt mel lidt ad gangen, til dejen er smidig let klistret.
  4. Dæk dejen med et rent viskestykke, og stil den til hævning et lunt sted i ca. en 1 time.

Fyld:

  1. Rør smør, farin og kanel sammen.

Form kanelstangen:

  1. Slå dejen ud på et meldrysset bord. Del den i 2. Rul det ene stykke dej ud til et kvadrat på ca. 35 x 35 cm.
  2. Fordel halvdelen af cremen og fyldet på dejen.
  3. Skær i hver side af dejen 8 riller med en kniv. Flet nu dejen således: Begynd med at folde enderne i hver side ind over fyldet. Flet så strimlerne ind over hinanden, og slut af med at folde enderne ind under stangen. Læg stangen på en bageplade med bagepapir. Gentag med det andet stykke dej, så du får 2 stænger.
  4. Lad kanelstængerne hæve i 30 minutter.
  5. Pisk ægget sammen, og pensl stængerne. Bag dem ved 200° i 15-18 minutter.
  6. Rør glasuren sammen, og pynt kanelstængerne.

Prøv også: Ekstra saftige kanelsnegle!