Stegte kødboller i tomatsauce

Stegte kødboller i tomatsauce med fennikel

Mums! Kødboller i tomatsauce er en skøn hverdagsret, som de fleste børn og voksne holder af. Denne opskrift på kødboller er med fennikelfrø, der giver en dejlig anisagtig smag.

Kødboller i tomatsauce er en vaskeægte hverdagsfavorit, som ikke tager dig mere end 30 minutter at bikse sammen. Denne opskrift på kødboller er med fennikelfrø, som giver en let sødlig lakridsagtig smag. 

Idéer til nem og lækker aftensmad - se her!

Stegte kødboller i tomatsauce med fennikel

Tid: 30 minutter. Kogetid: 10 minutter. Antal personer: 4

  • 500 g hakket oksekød 8-12 %
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. fennikelfrø
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 fed hvidløg
  • 1 æg 
  • ½ dl rasp
  • 1 dl friskrevet parmesan
  • olivenolie til stegning

Tomatsauce med fennikel:

  • 1 tsk. fennikelfrø
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 2 dl bouillon
  • 2 små fennikler
  • salt og friskkværnet peber

Tilbehør:

  • kogte kartofler, ris eller pasta

Prøv også disse lækre kødboller med fritter og hvidløgsmayo!

Sådan gør du:

  1. Rør oksekødet sammen med salt. Tilsæt fennikelfrø, timian, knust hvidløg, æg, rasp og parmesan, og rør farsen godt sammen. Form farsen til ca. 32 små kødboller.
  2. Steg kødbollerne kort i lidt olie på en pande ved god varme, til de tager farve. Ryst panden undervejs, så kødboller forbliver runde.
  3. Tomatsauce med fennikel: Rist fennikelfrø på en stor pande uden fedtstof, til de popper. Tilsæt kødbollerne, hakkede tomater og bouillon, og lad det simre i 5 minutter. 
  4. Rens fenniklerne, og skær dem i kvarte på langs. Lad dem simre i tomatsaucen i 4-5 minutter. Smag til med salt og peber, og servér med kogte kartofler, ris eller pasta.

INGREDIENS: Fennikelfrø er frø fra krydderurten bladfennikel, der tørres og brugs som krydderi. Knoldfennikel bruges som grøntsag, og bronzefennikel gror som satude i haven og ligner dild. Alle typer fennikel har en let sødlig lakridsagtig smag og bruges flittigt i et italienske køkken.