Agurkesalat på 10 minutter

Hjemmelavet agurkesalat på 10 minutter

Agurkesalat er en skøn klassiker og et must i det danske køkken. Lav det selv – det er supernemt og smager meget bedre!

Agurkesalat på 10 minutter! Ja, længere tid tager det faktisk ikke at lave den dejlige klassiker. Og hjemmelavet agurkesalat smager bare meget bedre end det, vi kender fra glas - den er mere frisk og får mere bid. Servér agurkesalaten til pålæg, i burgere og hotdogs og til frikadeller og grydestegt kylling. Mmm ...

Server fx din agurkesalat til disse gourmet-hotdogs!

Opskrift på agurkesalat

Tid: 10 min. ca. 4 pers.

  • 1 agurk
  • 1 dl lys eddike
  • 2 spsk. sukker
  • 1-2 laurbærblade
  • 10 peberkorn
  • Evt. frisk dild

Sådan laver du agurkesalat: 

  1. Skyl agurken, skær enderne fra og skær agurken i tynde skiver evt. på en mandolin eller skæreplade.
  2. Kog 1 dl vand, eddike, sukker, laurbær og peberkorn op i en gryde og lad det afkøle ved stuetemperatur.
  3. Pres agurkeskiverne fri for væde, læg dem i lagen evt. med hakket dild.
  4. Opbevares på køl og serveres til pålæg, frikadeller eller burgere.

Se også: Grydestegt kylling med agurkesalat