Lakridsmarcipankugler med hvid chokolade

Juletiden skal helst være sjov, hyggelig og uden stress, så nedjustér konfektforventningerne, og lav blot en enkelt slags eller to. Her får du opskriften på lækre lakridsmarcipankugler med hvid chokolade.

Julekonfekt smager bedst, når det er lavet i ro og mag med julestemningen over sig. Disse lakridsmarcipankugler er nemme at lave, og så ser de smukke ud, når de serveres. Lakridsmarcipanen kan købes færdig i forskellige varianter, fx fra Odense Marcipan og fra Lakrids by Johan Bulow.

Det skal du bruge til lakridsmarcipankugler:

Tid: 20 minutter * Antal: 12 stk.
  • 200 g lakridsmarcipan
  • 150 g hvid chokolade
Drys:
  • 1 tsk. frysetørret blåbærstøv
  • 1 tsk. lakridspulver

Læs også: 7 bud på lækre julegodter

Fremgangsmåde:

  1. Skær marcipanen i 12 lige store stykker, tril dem til kugler, og stil dem i køleskabet.
  2. Hak den hvide chokolade groft, og smelt den forsigtigt i en skål over vandbad.
  3. Overtræk marcipankuglerne med chokolade, og lag dem på en tallerken med bagepapir, efterhånden som de bliver færdige.
  4. Drys: Bland frysetørret blåbærstøv og lakridspulver godt sammen, og drys det over kuglerne, inden chokoladen størkner. Opbevar kuglerne på køl indtil servering.

Giv SPIS BEDRE i julegave

Lige her kan du nemt og hurtigt få styr på julegaven til veninden, din madglade mand, datter eller søn. Vi giver dig et supergodt tilbud på SPIS BEDRE, hvor du sparer mellem 150-450 kr. KØB her!