Hvornår er melonen moden?
Det er svært at købe en rigtig god melon. Vi holder meget af vandmelon, specielt når det er varmt ude, men hvordan ser man, om en vandmelon er moden?
Det er svært at se, om en vandmelon er moden, hvis den ikke er skåret over, da man ikke kan se det på skallen. Et tip er at slå på melonen, den skal lyde hul, hvis den er moden. Meloner høstes, når de har nået en vis modningsgrad. Høstes de for tidligt, bliver de smagsløse. Skallen på en galiamelon ændrer farve fra grøn til gul, når den modner. En frisk, sød, aromatisk duft er et andet signal på, at en galiamelon er moden. Pletter på skallen betyder ikke, at den er dårlig, men er et modningstegn. generelt skal meloner føles tunge i forhold til deres størrelse og afgive en behagelig, sød duft.
