Mest koffein i te eller kaffe?

Vi er nogle, som diskuterede koffein i the og kaffe, og vi kan ikke blive enige. En del siger, at the indeholder mest, andre at kaffe gør. Hvem har ret?

Begge har ret. Koffein består af små krystaller, som opløses i varmt vand. Tør the indeholder 2,5–4,5 procent koffein og tør kaffe kun 1,0–1,5 procent. Men i de færdige drikke bliver det omvendt. En normalstørrelses kop kaffe indeholder dobbelt så meget koffein som indiske theer og ti gange så meget som de sorte kinesiske theer. Grøn the indeholder blot en femtedel af dette koffein.