Kartofler på en ny måde

Saltbagte kartofler er en delikatesse – og faktisk slet ikke så salte endda!

Kogte kartofler får man så tit, så hvorfor ikke prøve at servere de runde knolde på en ny måde, for eksempel ved at saltbage dem i ovnen? Saltbagningen giver kartoflerne en lækker smag og en god konsistens, og modsat af, hvad man skulle tro, bliver de ikke særligt salte i smagen.

Sådan gør du:
Køb en bakke små babykartofler, og skrub dem grundigt (de skal ikke skrælles). Læg dem i et ovnfad, og dæk dem helt med groft salt. Bag dem i ovnen ved 200° i ca. 30 minutter. Tjek, om de er møre, ved at stikke i dem med en lille, spids kniv.
 

Salt Kartofler Saltbagte kartofler