Italiensk salat med lufttørret skinke og mozzarella

Italiensk salat med lufttørret skinke og mozzarella

Italienskinspireret salat med lufttørret skinke og mozzarella smager himmelsk. Servér den som forret, en let hovedret eller som salat.

Denne salat med lufttørret skinke og mozzarella minder om den italienske caprese-salat – her er den peppet op med friske abrikoser, der giver et dejligt sødt touch.

Abrikoser gør sig godt i denne italienske salat – prøv også en salat med tørrede abrikoser.

Italiensk salat med lufttørret skinke og mozzarella

Tid: 20 minutter. Antal personer: 4

Det skal du bruge:

  • 8 skiver lufttørret skinke
  • 4 abrikoser
  • 1 kugle frisk bøffelmozzarella (125 g)
  • ½ potte basilikum
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • salt og friskkværnet peber
  • 25 g hasselnødder

Grillede brød med hvidløg:

  • 8 skiver fuldkornsflutes
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg

Sådan laver du italiensk salat med lufttørret skinke og mozzarella:

  1. Anret skinken på et fad. Skyl og halvér abrikoserne, fjern stenen, og skær abrikoserne i både. Dup mozzarellaen tør, og riv den i styk­ker med fingrene. Fordel abrikos­både, mozzarella og basilikum-blade mellem skinken.
  2. Dryp anretningen med olivenolie og balsamico, og krydr med salt og peber. Pas på med at salte for meget, da skinken også er salt.
  3. Rist hasselnødderne på en tør pande i ca. 5 minutter, til de begyn­der at dufte. Tag dem af panden, og nulr de løse skaller af. Hak nødderne groft, og drys dem over salaten.
  4. Grillet brød: Pensl brødskiverne med lidt olivenolie, og grill dem hårdt på en varm grillpande, til brødet får tydelige grillstriber på begge sider. Gnid brødskiverne med et overskåret hvidløgfed.
  5. Stil fadet med abrikos-caprese og de grillede brødskiver på bordet, og lad gæsterne selv forsyne sig.

Hvis du er vild med denne italienskinspireret salat med skinke og mozzarella, vil du også elske denne salat med mango og mozzarella!