Rabarbersuppe med asparges-og chokoladeis
Tid at afdryppe: 30 minutter
Tid at koge: 1 time + 40 minutter
Tid i fryser: 4 timer
Antal personer: 6
Suppe:
250 g rabarber
250 g frosne jordbær
2 dl sød hvidvin
1/2 vaniljestang
1 spsk. citronsaft
3/4 dl vand
3/4 dl sukker (70 g)
Asparges- og chokoladeis:
300 g hvide asparges
1 blad husblas
2 1/2 dl piskefløde
1 spsk. honning
1/2 vaniljestang
1 1/2 smuttet og hakket
bittermandel
5 æggeblommer
3/4 dl sukker (70 g)
revet skal af 1/4 usprøjtet citron
75 g hvid chokolade, hakket
1. Suppe: Rens og skyl rabarberne. Skær dem i tern.
2. Bland samtlige ingredienser i en gryde, og lad simre 1 time under låg.
3. Hæld massen op i en sigte, og lad dryppe af, ca. 30 min.
4. Is: Skræl aspargesene. Læg dem i en gryde, og hæld vand på, så det knapt dækker aspargesene. Kog under låg, til de falder sammen
(ca. 40 min).
5. Hæld vandet fra, blend asparges-ene med foodprocessor eller med stavblender. Tryk dem igennem en sigte.
6. Læg husblassen i koldt vand.
7. Kog fløden op med honning, hel snittet vaniljestang og bittermandel.
8. Rør æggeblommer og sukker, indtil sukkeret er opløst.
9. Hæld den varme fløde over æggeblommerne, tilsæt citronskal, hvid chokolade og husblas. Varm massen under omrøring til 84°. Si, og afkøl.
10. Bland ismassen med aspargespuréen, hæld blandingen i en is-maskine. Kør ca. 20 min. til en blød konsistens. Hæld op, og opbevar i fryseren.
11. Fordel rabarbersuppen på tallerkner, pynt med årstidens bær, og læg isen på med en ske
