Smukke påskeæg med lakrids og hvid chokolade

Påskeæg med lakrids, marcipan og hvid chokolade

Lakrids, hvid chokolade og marcipan samlet i ét påskeæg er en himmelsk kombination. Og så er de tilmed nemme at lave. Der er ingen tvivl om, at de vil blive en succes hos både børn og voksne.

Mmmm, hjemmelavede chokoladepåskeæg! Disse påskeæg gemmer på en lækker overraskelse af nougat og lakrids. Påskeæggene kan trilles og overtrækkes på en god times tid. Pak dem smukt ind og giv dem som en værtindegave, eller servér dem som et sødt indslag til påskefroksten. 

SE OGSÅ: De 10 bedste søde sager til påsken - klik her! 

Påskeæg med lakrids, marcipan og hvid chokolade 

Tid: 1 time

Det skal du bruge til påskeæg: 

  • 300 g rå marcipan
  • 150 g nougat
  • 200 hvid smeltechokolade
  • lakridsgranulat

Sådan laver du påskeæg med lakrids, marcipan og hvid chokolade: 

  1. Skær marcipan ud i små stykker. Tryk et stykke marcipan lidt fladt. Put et lille stykke nougat i midten, og fold marcipanen rundtom. Rul det til et æg.  Gør dette med alt marcipanen.
  2. Stil de færdigrullede marcipanæg på køl, og smelt hvid chokolade over vandbad.
  3. Drys lidt lakridsgranulat i chokoladen. Sigt eventuelt lakridsgranulatet, så pulveret sies fra, da det fine pulver hurtigt vil farve den hvide chokolademasse.
  4. Pensl den smeltede chokolade jævnt omkring marcipanægget. Stil æggene køligt, til chokoladen stivner.

Tip: Prøv også at bruge lemoncurd i marcipanæggene. Smagen passer perfekt til lakrids og hvid chokolade.

INSPIRATION: Retter til den nemme påskefrokost - se her!