Marcipanhjerter med citron og hvid chokolade

Marcipanhjerter med citron og hvid chokolade

Marcipanhjerter er søde og lækre, og disse har et dejligt strejf af citron, der gør dem mere friske i smagen.

Marcipanhjerter med citron og hvid chokolade har en dejlig frisk smag. Du kan også erstatte citronen med appelsin eller friskpresset hindbærsaft.

Marcipanhjerter hører julen til, men det gør disse konfektkugler også - se den lækre opskrift her!

Marcipanhjerter med citron og hvid chokolade

Tid: 30 minutter. Hviletid: 30 minut­ter. Antal: 12-15 stk.

Det skal du bruge:

  • 250 g marcipan
  • 1 spsk. flormelis + ekstra til udrulning
  • saft og skal af 1 usprøjtet citron
  • 200 g hvid chokolade
  • en lille hjerteformet udstikker

Pynt:

  • 25 g smuttede mandler
  • skal af ½ usprøjtet citron

Sådan laver du marcipanhjerter med citron og hvid chokolade:

  1. Riv marcipanen groft på et rive­jern, og ælt den sammen med flor­melis, citronsaft og fintrevet citronskal i en skål. Sæt massen i køleskabet i 30 minutter.
  2. Rul marcipanmassen ud i ½ cm’s tykkelse med en kagerulle på et bord drysset med flormelis. Stik marcipanen ud med hjerteformen.
  3. Hak chokoladen, og smelt ⅔ af den i en skål over vandbad. Tag skålen fra varmen, og rør den sidste ⅓ af den hakkede chokolade i den smeltede chokolade.
  4. Overtræk marcipanhjerterne med chokoladen, læg dem på et skære­bræt med bagepapir, og drys med finthakkede mandler og fintrevet citronskal. Lad dem størkne. Opbevar på køl i en beholder med låg.

Marcipanhjerte smager skønt - prøv også disse marcipansnitter!

Giv SPIS BEDRE i julegave 

Lige her kan du nemt og hurtigt få styr på julegaven til veninden, din madglade mand, datter eller søn. Vi giver dig et supergodt tilbud på SPIS BEDRE, hvor du sparer mellem 150-450 kr. KØB her!