Kokossnitter med Ribena solbærmarmelade

Lav en lækker kokos-dessert med Ribena solbærsaft. Her får du en lækker opskrift på kokossnitter med solbærmarmelade.

Den lækre solbærsaft fra Ribena kan nydes på andre måder end til at blande op med vand. Prøv nedenstående opskrift på kokossnitter, og server dem sammen med en lækker solbærmarmelade med Ribena solbærsaft.

Læs også: Bananpandekager med skyr, chokolade og Ribena solbærsirup med kørvel!

Denne opskrift er så vidunderlig lækker og nem at lave, at du kan servere den i en håndevending. Men lav gerne solbærmarmeladen et par dage i forvejen, så er det hurtigere at lave snitterne, når lækkersulten melder sig.

Kokossnitter med Ribena solbærmarmelade

Tid: 40 minutter. Bagetid: 25 minutter. Antal: 10-12 snitter

Det skal du bruge:

Solbærmarmelade:
250 g solbær (friske eller frosne)
1 dl Ribena solbærsaft
100 g syltesukker
saft af ½ citron

Kagebund:
125 g hvedemel
50 g kokosmel
75 g flormelis
125 g koldt smør
1 firkantet bageform, ca. 25 x 25 cm.

Kokossnitter:
75 g smør
2 æg
200 g sukker
150 g kokosmel

Læs også: Sarah Bernhardt-kager med rom!

Sådan gør du:


Solbærmarmelade:
• Kom solbær, solbærsaft og syltesukker i en gryde, og bring det langsomt i kog. Lad det koge ved svag varme i 5-10 minutter, til solbærrene er møre.
• Fjern skummet fra overfladen undervejs, og smag til med citronsaft.
• Kom marmeladen på et rent, skoldet glas, og luk den til. Stil marmeladen på køl indtil servering.

Kagebund:
• Tænd ovnen på 190 grader, og beklæd formen med bagepapir.
• Bland hvedemel, kokos og flormelis i en skål, og smuldr smørret ned i blandingen. Gnid det hele sammen, til dejen er sammenhængende.
• Tryk dejen jævnt ud i bunden af formen, og bag den i ovnen i 15 minutter, til den er let gylden.
• Afkøl bunden en smule, og smør herefter 8 spsk. af solbærmarmeladen ud på bunden i et jævnt lag.

Kokossnitter:
• Smelt smørret, og lad det køle let af.
• Pisk æg og sukker hvidt med en elpisker, og vend derefter smør og kokosmel i. Bred forsigtigt kokosdejen ud over syltetøjet.
• Bag kagen i ovnen i 25 minutter, til overfladen er gylden og sprød i kanten.
• Afkøl kagen, og skær den ud i 12 aflange snitter.

Læs også: Kokosmakroner med chokolade!