Chokoladekage med ricotta

Chokoladekage med ricotta

En let chokoladekage, som man med god samvittighed kan snuppe et stykke af om eftermiddagen eller til aftenkaffen.

En fedtfattig men saftig og smagsfuld chokoladekage med ricotta, som kun kan blive et hit.

Prøv også: Chokoladekage uden mel

Chokoladekage med ricotta og granatæble

Tid: 30 min. Bagetid: 1 time. Afkøling: 3-4 timer. Personer: 4

Det skal du bruge:

  • 1 vaniljestang
  • 500 g ricotta
  • 180 g honning
  • skal af 1 usprøjtet appelsin
  • 4 æg
  • 200 g mørk chokolade 70 %
  • 1 springform, 24 cm i diameter

Til servering:

  • granatæblekerner
  • kakao

Sådan laver du chokoladekage med ricotta og granatæble

  1. Tænd ovnen på 150°. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kom vaniljekorn, ricotta, honning og 2 spsk. fintrevet appelsinskal i en skål. Pisk det sammen til en blød creme, i 3 minutter.
  2. Pisk æggene i, 1 ad gangen. Hak chokoladen fint, og vend den i dejen.
  3. Hæld dejen i den smurte form. Bag kagen i 1 time, til den er fast. Sluk for ovnen, og sæt ovndøren på klem. Lad kagen afkøle i ovnen. Sæt herefter kagen i køleskabet i 3 timer.
  4. Servering: Flæk granatæblet, og pil kernerne ud. Sigt kakao over kagen, og pynt med granatæblekerner.

Prøv også: Jordbærdessert med ricotta og et krydret pift