Frugt-is-pinde med hyldeblomst

Frugtispinde med hyldeblomst

Frugtsalat på pind! De glade is-pinde er fyldt med farverig frugt og skaber lykke ved børnebordet.

Når det er sommer og sol, er der intet bedre end lækre, læskende ispinde med sød smag af frugt og hyldeblomst. De er nemme at lave, og så er det et hit hos både store og små. Så det er bare om at fylde fryseren op!

Prøv også: Pind-is med appelsin og mørk chokolade 

Frugt-is-pinde med hyldeblomst

Tid: 15 minutter. Frysetid: 5-6 timer (eller gerne natten over). Antal: 4-6 ispinde.

Det skal du bruge:

  • 1 kiwi
  • 1 nektarin
  • 3-4 jordbær
  • 2-3 klaser ribs
  • 3 dl drikkeklar hyldeblomstsaft
  • 4-6 ispindeforme
  • 4-6 træpinde

Sådan laver du frugtispinde med hyldeblomst: 

  1. Skræl kiwien. Skyl nektarinen, og rens jordbærrene. Skær kiwi, nektarin og jordbær i tynde skiver.
  2. Fyld ispindeformene helt op med frugt og bær, og hæld hyldeblomstsaft i. Stik træispinde i, og stil ispindeformene i fryseren i 5-6timer eller natten over.

Se også: Ispinde med skyr, hindbær og chokolade