Fortryllende nougat-islagkage med saltkaramel

Nougat-islagkage med karamelsauce

Man kan kun elske denne skønne islagkage, som består af cremet mælkeis med knasende, karamelliserede hasselnødder i flere lag samt en blød og lækker karamelsauce.

Nougat, nødder og karamel er altid en skøn kombination, og du får det hele i denne lækre islagkage. Vi lover, den er vanedannende god! 

Du kan også lave karamelsaucen ved at koge en dåse kondenseret mælk i en gryde ved svag varme i 3 timer. 

Flere opskrifter på islagkage - klik her!

Nougat-islagkage med karamelliserede hasselnødder og saltkaramel

Tid: 30 minutter. Onvtid: 10 minutter. Frysetid: Natten over. Antal personer: 6

Det skal du bruge til nougat-islagkage: 

Hasselnøddekrokant:

  • 125 g hasselnødder
  • 125 g sukker
  • 1 nip salt

Is:

  • 2 dl piskefløde
  • 2 dl minimælk
  • 125 g sukker
  • 1 nip salt

Karamelsauce:

  • 100 g sukker
  • 20 g smør
  • 1 dl piskefløde
  • 1 nip salt

Sådan laver du nougat-islagkage: 

  1. Karamelliserede hasselnødder: Rist hasselnødder i ovnen i 5-10 minutter ved 200°. Gnub skallerne af de varme nødder i et viskestykke, og lad nødderne køle helt af. Hak nødderne.
  2. Smelt sukker til gylden karamel i en lille gryde ved middelvarme. Tag gryden af varmen, og salt og hasselnødder i.
  3. Hæld massen ud på et stykke bagepapir, og lad den køle helt af. Hak massen fint.
  4. Nougatis: Kom fløde, mælk, sukker og salt i en skål, og rør rundt, indtil sukkeret er opløst. Kør massen på ismaskine. Har du ikke en ismaskine, kan du komme massen i en skål og sætte den i fryseren, og røre jævnligt, til isen har en passende konsistens.
  5. Fordel 100 g hasselnøddekrokant i bunden af en springform, der måler ca. 16 cm i diameter, og kom halvdelen af isen ovenpå. Fordel yderligere 100 g hasselnøddekrokant i et jævnt lag oven på isen, og læg så resten af isen ovenpå. Gem resten af krokanten til servering. Sæt islagkagen i fryseren natten over.
  6. Karamelsauce: Varm fløden op i en gryde ved svag varme, og sæt den til side. Smelt sukker til mørk karamel
  7. i en anden gryde. Tag gryden af varmen, og rør smør og salt i. Rør til sidst den varme fløde i lidt ad gangen. Smag til med salt. Lad karamelsaucen køle helt af.
  8. Pynt din islagkage med resten af hasselnøddekrokanten og lidt karamelsauce. Kom resten af karamelsaucen i en skål på dessertbordet. 

Prøv også: Lagkage med chokolademousse og hindbær.

Lagkage med chokolademousse og hindbær