Verdens bedste æblecrumble

Æblecrumble med kanel og blåbær

Æblecrumble er en virkelig nem dessert, som endda kan varieres med den frugt, man lige har ved hånden. Nederst i artiklen viser vi dig, hvordan du laver den!

Æblecrumble er uden tvivl én af vores yndlingskager. Den er lynhurtig at lave og kan endda varieres med den frugt, man lige har ved hånden - fx blommer, pærer eller bær. 

Prøv også: Æblecrumble med nougat og hasselnødder - opskrift her! 

Æblecrumble med kanel og blåbær

Tid: 15 minutter. Bagetid: 20 minutter. Antal personer: 4

  • 2 æbler
  • 125 g blåbær
  • 2 spsk. sukker
  • 2 tsk. kanel
  • 1 spsk. citronsaft
  • 4 små ovnfaste portionsskåle
  • eller ramekiner
  • lidt smør til formene

Havrecrumble:

  • 75 g grovvalsede havregryn
  • 75 g sukker
  • 75 g smør
  • 1 knivspids salt
  • 30 g hasselnødder

Til servering:

  • 150 g cremefraiche 18 %

Sådan laver du æblecrumble

  1. Tænd ovnen på 200°, og smør de ovnfaste skåle med lidt smør.
  2. Skyl æblerne, skær dem i små tern, og vend dem sammen med blåbær, sukker, kanel og citronsaft. Fordel blandingen i de 4 skåle.
  3. Havrecrumble: Smuldr havregryn, sukker, smør og salt sammen med fingrene, og fordel crumblen oven på frugten i skålene. Hak hasselnødderne groft, og drys dem over.
  4. Bag de 4 crumbles i ovnen i ca. 20 minutter, til de er gyldne. Servér dem lune med en skefuld cremefraiche på toppen.

 

I SPIS BEDRE får du hver måned lækre opskrifter på kager og desserter, sund hverdagsmad og nemme klassikere. Du kan vælge at få SPIS BEDRE sendt lige til døren – bestil et abonnement her!