Tiramisu med hjemmelavede ladyfingers

Den italienske dessert tiramisu er kendt over hele verden, og så er den dejligt nem at lave selv. Bag selv de sprøde ladyfingers, eller køb dem i supermarkedet.

Tiramisu med hjemmelavede ladyfingers
31-60 min.

(3)

July 18, 2021 af Camilla Zarah LawesFoto: Betina Hastoft
Bemærk:Hviletid: Mindst 2 timer.

Ingredienser

personer

Sådan gør du

Tip!

Du kan sagtens bruge færdigkøbte ladyfingers og så bare følge opskriften fra 'mascarponecreme'.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

8 tips til den perfekte tiramisu

  1. Brug de bedste ingredienser: Da tiramisu har meget få ingredienser, er det vigtigt, at hver enkelt er af høj kvalitet. Brug friske æg, mascarpone af høj kvalitet, og friskbrygget espresso.
  2. Brug stærk kaffe eller espresso: Smagen af kaffe er afgørende i en tiramisu. Brug en stærk, velsmagende kaffe eller espresso for at give din tiramisu den rette dybde.
  3. Ikke overvæd dine ladyfingers: Når du dypper ladyfingers i kaffen, skal du sørge for ikke at lade dem blive for våde. De skal bare hurtigt dyppes for at absorbere noget af kaffen, men de skal ikke være gennemblødte – de suger nemlig også noget fugt fra cremen.
  4. Lad den hvile i køleskabet: Tiramisu smager bedst, når den har haft tid til at hvile i køleskabet i mindst et par timer, eller endnu bedre, natten over. Det giver smagene tid til at blande sig og blive mere intense. 
  5. Pas på med alkohol: Hvis du vælger at bruge alkohol, så husk at ikke overdøve de andre smagselementer. Marsala vin, mørk rom eller amaretto er typisk valg, men brug dem med omhu.
  6. Pisk æggene separat: Pisk æggeblommerne og hviderne separat for at opnå den rette tekstur i din mascarponecreme. Æggeblommerne skal piskes med sukker indtil de bliver blege og tykke, og hviderne skal piskes stive, før de forsigtigt foldes sammen.
  7. Server kold, men ikke frossen: Tiramisu skal serveres kold, men ikke frossen. Hvis den er for kold, vil den miste noget smag.
  8. Støv først med kakao lige før servering: Afslut din tiramisu med et fint lag af kakao lige inden servering, så det ikke fugtes af cremen under opbevaring.

God fornøjelse med din tiramisu-lavning!

SÅDAN LAVER DU DEN BEDSTE TIRAMISU

Den italienske dessertklassiker er et sikkert hit med sine lag af mascarponecreme og ladyfingers og intense smag af kaffe og amaretto eller marsala. Selvfølgelig toppet med et godt drys kakao.

Tiramisu skal gerne laves i god tid, så den kan stå og trække, men selve opskriften på tiramisu er super nem og hurtig. Her får du en klassisk og nem opskrift på tiramisu, som selv italienerne vil elske.

Herunder kan du også se trin for trin-billeder og få gode råd til den italienske dessert.

Tiramisu-opskriften trin for trin

Tiramisu som dessert

Du kan servere tiramisu til enhver anledning, da det er en dessert, der nemt kan laves til mange mennesker. Selvom tiramisu har smag af både alkohol, kaffe og mørk kakao, er den som regel et hit hos både store og små. De dybe smage balanceres nemlig perfekt af rigelige mængder sød, fyldig mascarponecreme og lækre ladyfingers.

Traditionelt laves tiramisu i et stort fad. Har tiramisuen den rette konsistens, kan du skære flotte firkantede stykker, når den skal serveres.

Variationer af tiramisu

Den klassiske tiramisu kan dog fortolkes på utallige måder. I stedet for et stort fad, kan du portionsanrette den i små glas som en trifli. Tiramisuens lag af flødecreme og ladyfingers gør den også oplagt at trylle om til en lækker islagkage – find opskrift på tiramisu-islagkage her.

Tiramisu er en mørk, intens og fed dessert, som du nemt kan pifte op med frisk frugt, hvis du er til en lettere og friskere udgave. Prøv f.eks. at lave en sommerlig tiramisu med jorbær, rabarber eller figner, som på billedet her.

Er du vild med de mørke og intense smage, kan du også give den en tand ekstra og lave tiramisu med chokolade.

Alkohol i tiramisu

Tiramisu er en dessert, der indeholder en smule alkohol, i form af enten marsala eller amaretto. Smagen fra den lille mængde alkoholen er meget mild, når den blandes med kaffe, ladyfingers og mascarponecreme, og derfor kan både store og små sagtens nyde desserten.

Hvad er marsala og amaretto?

Man bruger enten marsala eller amaretto i tiramisu. Det er en smagssag, om man foretrækker den ene eller den anden, men de smager lidt forskelligt.

Marsala er en italiensk hedvin, som giver tiramisuen den helt rigtige, originale smag. Marsala er gylden i farven og har en sød smag som en dessertvin, der kan have noter af nødder, citron og krydderier.

Nogle foretrækker dog at bruge amaretto, som er en italiensk mandellikør med en sød smag af marcipan. Amaretto har som regel en lidt højere alkoholprocent end marsala.

Kan man bruge andet alkohol i tiramisu?

Hvis du er vild med rom, kan du også give den klassiske tiramisu et tvist og bruge mørk rom i kaffeblandingen til ladyfingers i stedet. Synes du derimod, at desserten skal have ekstra kaffesmag, kan du, i stedet for amaretto, prøve at tilsætte kaffelikør.

Tiramisu uden alkohol

Hvis du ikke kan lide alkoholsmagen eller gerne vil undgå at bruge det, kan du sagtens lave tiramisu uden alkohol. Marsala eller amaretto kan helt udelades i opskriften. Du kan også bruge mandelekstrakt i stedet, hvis du godt kan lide marcipansmagen fra amaretto. Mandelekstrakt er mere intens i smagen, så du skal bruge en væsentlig mindre mængde, end hvis du bruger amaretto.

Hvad er mascarpone?

Mascarpone er en meget fyldig og cremet friskost, der ofte bruges i desserter som i denne tiramisu eller i trifli og cheesecake. Mascarpone er et italiensk produkt, så den giver den mest autentiske smag til den italienske tiramisu-dessert.

Selvom mascarpone er en form for ost, er både smag og konsistens mere sød og flødeagtigt. Mange forveksler ricotta og mascarpone, og de to bløde oste minder også meget om hinanden. Forskellen er, at mascarpone er lavet på valle og fløde, mens ricotta er lavet på valle og mælk. Mascarpone har derfor en sødere og federe flødesmag end ricotta. I denne opskrift på tiramisu kan du godt erstatte mascarpone med ricotta, cremefraiche 38 % eller eventuelt flødeost.

Hvis du erstatter mascarpone, vil cremen få en lidt anden konsistens og smag end i den klassiske tiramisu. Bruger du ricotta, cremefraiche eller flødeost i stedet, kan du smage til med sukker og ekstra piskefløde, indtil du rammer en god smag og konsistens til tiramisuen.

Hjemmelavede ladyfingers

Du kan købe ladyfingers i de fleste supermarkeder, men de små kager er også utrolig nemme at bage selv. Og så gør de lige den lækre dessert en tand bedre og mere imponerende! Tiramisu er i forvejen en super nem dessert at bikse sammen, så hvorfor ikke gå all in og bage de sprøde ladyfingers selv også.

Opskriften på ladyfingers består af fire simple ingredienser: Æg, sukker, mel og vanilje. Når dejen er mikset sammen, skal den blot sprøjtes ud på en bageplade og bages i 5-6 minutter. Så har du hjemmelavede ladyfingers til tiramisu – nemmere bliver det ikke!

Kan man bruge andet end ladyfingers?

Hvis du ikke er vild med ladyfingers, ikke kan finde dem i supermarkedet eller blot vil give desserten et tvist, kan du lave tiramisu med andre former for kiks eller småkager. Du kan f.eks. udskifte ladyfingers med Digestive-kiks eller makroner. Du kan også lave en julet udgave af tiramisu med pebernødder – du finder juletiramisuen her,

Gå i gang i god tid – undgå våd tiramisu

Læg gerne tiramisuen sammen i god tid, før den skal serveres – mindst 2 timer før og evt. allerede aftenen før. Så opsuger de sprøde ladyfingers væden, og desserten bliver mere sammenhængende og svampet.

Er din tiramisu for flydende, kan det skyldes, at den ikke har fået lov til at trække længe nok. Hvor længe tiramisuen skal trække afhænger lidt af, hvor flydende og tynd cremen er blevet. Jo tyndere den er, jo længere skal tiramisuen have til at sætte sig.

Hvis du har erstattet mascarpone med ricotta eller flødeost, vil cremen sandsynligvis få en lidt tykkere konsistens, mens en erstatning med cremefraiche kan give en tyndere konsistens.

Er cremen blevet for tynd og flydende, kan du prøve at tilsætte lidt mere mascarpone eller piske fløden lidt mere. Er cremen derimod for tyk, kan du tilsætte mere piskefløde.

Husk at ladyfingers kun skal dyppes kort i kaffeblandingen og ikke ligge og suge for meget væske til sig. Bliver dine ladyfingers helt udblødt allerede før, de lægges i desserten, risikerer du, at den færdige tiramisu bliver meget våd og flydende.

Måske du også kan li'