Opskrift: Rabarbertrifli

Opskrift: Rabarbertrifli

Så snart de fine, røde stængler er i sæson, er man næsten nødt til at trylle dem om til dessert! Brug dem i en syrligsød rabarbertrifli, der flankeres smukt af den skarpe likørcreme.

Brug gerne vinrabarber med flot rød stilk – de giver den fineste kompot.

Rabarbertrifli med likørcreme

Tid: 40 minutter. Antal personer: 6

Vild med rabarbertrifli? Så prøv en lækker opskrift på rabarberkompot

Det skal du bruge til rabarbertrifli:

Rabarberkompot:

• 800 g rabarber

• 200 g sukker

Likørcreme:

• ½ dl amarettolikør

• 25 g sukker

• saft af ½ citron

• 2½ dl piskefløde

Prøv også: Mazarin med hindbær og hvid chokoladecreme

Til anretningen:

• 12 makroner

• frysetørret rabarber (eller frysetørrede bær)

Se også: Sommerlagkage med vanilje og bær

Sådan laver du rabarbertrifli:

  1. Rabarberkompot: Tænd ovnen på 175°. Rens rabarberne, og skær dem i 5 cm lange stykker. Læg dem i et ovnfast fad, og drys sukker over.
  2. Dæk fadet med alufolie, og sæt det i ovnen i 20 minutter. Lad rabarberkompotten køle af.
  3. Likørcreme: Pisk likøren sammen med sukker og 1 spsk. citronsaft. Tilsæt fløde, og pisk det hele sammen til en let skum.
  4. Anretning: Find 6 pæne glas frem, og knus en makron i hvert glas. Fordel et lag rabarberkompot oven på de knuste makroner efterfulgt af et lag likørcreme. Knus endnu en makron i hvert glas, og læg igen et lag rabarberkompot og et lag likørcreme over.
  5. Pynt med frysetørret rabarber, og servér.