Nem islagkage med chokolade

Nem islagkage med chokolade

Den her islagkage er vildt nem at lave, og så smager den simpelthen bare så fantastisk. Den ultimative nytårsdessert eller som dessert på en varm sommerdag.

En nem islagkage med den lækreste marengsbund og et skønt fyld af chokolade, det er, hvad du kan servere, hvis du følger denne lækre opskrift. Islagkage er en vinder-dessert, som altid bliver godt modtaget, og denne chokolade-islagkage er virkelig nem at lave.

Tip! Du kan pynte islagkagen, som du har lyst - men vi har brugt frysetørret hindbærstøv og den blonde Dulcey-chokolade fra Valrhona, der smager lidt af karamel - den kan købes her!

Prøv også: Islagkage med trøffelcreme!

Nem islagkage med chokolade

Det skal du bruge:

  • 3 æggehvider, evt. pasteuriserede
  • 150 g flormelis
  • 150 g valnødder
  • 1 tsk. bagepulver
  • korn fra ½ vaniljestang
  • en springform på 20 cm i diameter
  • smør til formen

Chokoladefyld:

  • 100 g mørk chokolade, 70 %
  • 4 æggeblommer, evt. pasteuriserede
  • 40 g sukker
  • 2½ dl piskefløde

Pynt:

  • 50 g chokolade
  • 2 spsk. frysetørret bærstøv

Sådan laver du nem islagkage med chokolade:

  1. Marengsbund: Beklæd bunden af springformen med bagepapir, og sæt ringen fast, så papiret holdes på plads. Smør formen godt med smør. Pisk hviderne stive, tilsæt flormelis, og pisk, til hviderne er helt stive. Hak valnødderne, gerne i en minihakker, og vend dem forsigtigt i æggehviderne sammen med bagepulver og vaniljekorn.
  2. Fordel marengsmassen i springformen. Bag bunden i ovnen ved 180° i 20 minutter. Afkøl bunden helt. Rengør formen, og læg bunden tilbage i den.
  3. Chokoladefyld: Hak chokoladen fint, og smelt den over vandbad. Pisk æggeblommer og sukker hvidt, og hæld forsigtigt den smeltede chokolade i under piskning. Pisk fløden til skum, og vend ⅓ af flødeskummet i chokoladeblandingen. Vend blandingen forsigtigt tilbage i resten af flødeskummet. Fordel  chokoladecremen over marengsbunden i springformen. Dæk med husholdningsfilm, og stil islagkagen i fryseren i mindst 4 timer eller natten over.
  4. Servering: Flyt islagkagen fra fryser til køleskab 30 minutter inden servering. Pynt med hakket chokolade og bærstøv.

I stedet for en islagkage, kan du også lave en nem is på kondenseret mælk – få opskriften her.

Islagkage som nytårs-dessert

En lækker islagkage er det oplagte valg, når der skal fejres nytår eller en anden festlig begivnehed, den kan laves flere dage i forvejen og passer godt sammen med de fleste retter. Her får du tre lækre opskrifter på islagkage, så du kan vælge din helt egen favorit.

Opskrift på islagkage med Daim på en mandelmarengsbund

Islagkage

Islagkage med Daim og friske jordbær på toppen - få opskriften her!

 

Her finder du en islagkage med trøffelcreme

Se her, hvordan du laver en regnbue-islagkage!

regnbueis - få opskriften her!