Tacos med steak og sprød salat

Tacos med steak og sprød salat

Tacos med steak og sprød salat smager skønt. Hvis du er mere til tortilla, kan du også sagtens bruge den i stedet for.

Tacos med steak og sprød salat er mexicansk i særklasse. Det kan være lidt af en prøvelse at spise fyldte tacoskaller, så servér evt. skallerne ved siden af.

Tacos er klassisk mexicansk mad - prøv også disse mexicanske tortillas med ost.

Tacos med steak og sprød salat

Tid: 20 minutter. Antal personer: 4

Det skal du bruge:

  • 4 oksebøffer
  • 1 spsk. olie, fx olivenolie
  • 1 tsk. tørrede chiliflager

Sprød salat:

  • 4 gulerødder
  • 1 bundt radiser
  • 1 fennikel
  • 50 g mandler
  • 1 bundt brøndkarse
  • 1 bundt koriander

Cremefraichedressing:

  • 2 dl cremefraiche 9 %
  • saft af 2 limefrugter
  • 4 spsk. olivenolie

Til servering:

  • 8 tacoskaller

Sådan laver du tacos med steak og sprød salat:

  1. Læg bøfferne på en tallerken. Rør olie sammen med chiliflager, og pensl chili-olien på bøfferne. Steg bøfferne i ca. 3 minutter på hver side på en (grill)pande.
  2. Sprød salat: Skræl gulerødder. Rens radiser. Skær begge dele i tynde strimler. Rens fenniklen, og skær den i papirtynde skiver, gerne på et mandolinjern. Rist mandler på en tør pande i 4-5 minutter. Bland det hele sammen. Pluk brøndkarse og koriander, og bland krydderurterne i salaten.
  3. Cremefraichedressing: Rør cremefraiche sammen med friskpresset limesaft og olie.
  4. Servering: Lun tacoskallerne efter anvisningen på emballagen, og servér dem med bøfferne skåret i tynde skiver, sprød salat og cremefraichedressing.

Er du vild med disse tacos med steak og sprød salat, vil du også elske disse tortillas - få opskriften her!