Stegt laks og spaghetti med ærter og asparges

Fisk er sundt, nemt og lækkert, og laksefileter fås både ferske og frosne i de fleste supermarkeder

Tid: 30 minutter
Antal personer: 4

• 4 laksefileter

Spaghetti med ærter og asparges:
• 1 bundt grønne asparges (ca. 16 styk)
• 300 g spaghetti
• 150 g fine ærter (fra frost)
• 1 potte dild
• 1 spsk. citronolie
• 1 limefrugt

1. Spaghetti med ærter og asparges: Bræk den nederste, træede ende af aspargeserne, og snit aspargeserne i mindre stykker.

2. Kog spaghettien som angivet på emballagen. Lad asparges og ærter koge med i gryden de sidste 2 minutter af kogetiden. Hæld det hele til afdrypning i en sigte.

3. Steg laksen på en slip let-pande i ca. 3 minutter på hver side.

4. Hak dilden, og vend den i spaghettien sammen med citronolie. Server spaghettiretten til laksefileterne med limefrugt skåret i både.