Spinatlasagne

spinatlasagne

Du kan sagtens spise lasagne med god samvittighed, hvis bare du skruer lidt op for det grønne. Vi foreslår en lækker og cremet spinatlasagne, der smager både sundt og syndigt. Få opskriften her!

Hver uge serverer der lasagne på rigtig mange middagsborde rundt omkring i Danmark, og det forstår vi godt. Lasagne er nemlig både lækkert og lynende hurtigt, og så vækker det glæde og mæthed hos både store og små. 

Har du lyst til at give din klassiske lasagne et lille diskret smagstwist eller er du blot på jagt efter lidt flere grønne strejf på middagsbordet, så er denne spinatlasagne lige noget for dig!

Vild med spinatlasagne: Servér en sprød salat til!

Spinatlasagne

4 personer. 25 minutter + 25 minutter
Det skal du bruge til spinatlasagne:
  • 16-20 lasagneplader, gerne grønne  
  • ovnfast fad
Ostefyld: 
  • 1 bundt basilikum 
  • 1 fed hvidløg 
  • 200 g friskost, fx ricotta eller hytteost 
  • 1-2 spsk. pinjekerner 
  • salt og friskkværnet peber 
  • 2 æg
Spinatfyld: 
  • 1/2 kg frisk spinat 
  • 1 tsk. smør 
  • salt og friskkværnet peber 
  • 1 kugle frisk mozzarellaost 
  • revet parmesanost efter smag

Lyst til noget sødt? Prøv sund chokoladekage uden sukker og mel!

Sådan laver du spinatlasagne: 

  1. Ostefyld: Hak basilikum og hvidløg. Pisk det sammen med friskost, pinjekerner, salt, peber og æg i en skål. 
  2. Tænd ovnen på 200°. 
  3. Smør et ovnfast fad, og læg lidt af ostefyldet i bunden af fadet. Dæk med et lag lasagneplader. Læg lidt mere af ostefyldet på, og læg et nyt lag lasag- neplader over. 
  4. Spinatfyld: Skyl spinaten godt, og damp den i 20 sekunder med blot få skefulde vand i gryden. Hæld vandet fra, og tilsæt smør, salt og peber. Læg halvdelen af spinaten oven på lasagnepladerne i fadet. 
  5. Skær mozzarella i tynde skiver, og fordel halvdelen af skiverne oven på spinaten. Dæk med et lag lasagneplader. Fordel resten af ostefyldet ovenpå og så endnu et lag lasagneplader. 
  6. Slut af med det sidste spinat, mozzarellaskiver og et lag revet parmesan. 
  7. Bag lasagnen i ovnen i ca. 25 minutter, til ostefyldet er stivnet. Lad lasagnen hvile lidt i ovnens eftervarme.
Tip! Server evt. spinatlasagnen med en god tomatsalat.