Hjemmelavet bechamelsauce

bechamelsauce

Enhver god lasagne bør laves med en hjemmelavet bechamelsauce, der binder hele herligheden sammen på fineste vis. Og det er faktisk slet ikke så svært endda. Se bare her!

En god, hjemmelavet lasagne går man aldrig galt i byen med, og serverer du den med en hjemmelavet bechamelsauce, vil smagsglæden nå helt nye højder! 

Vild med bechamelsauce i lasagne? Så prøv denne her!

Bechamelsauce

4 personer (i alt 4 1/2 dl). 15 minutter

Det skal du bruge til bechamelsauce:

  • 1-2 spsk. smør
  • 2 spsk. hvedemel
  • 4 dl mælk - sødmælk er bedst
  • 1/2 tsk. groft salt
  • evt. 1/2 tsk. revet muskatnød eller stødt allehånde
  • friskkværnet peber

FÅ FLERE GODE ITALIENSKE OPSKRIFTER HER!

Sådan laver du bechamelsauce:

  1. Smelt smør i en gryde ved middelvarme. Pisk melet i, til alt smørret er suget op. Pisk mælken i lidt ad gangen. Pisk konstant, til blandingen er jævn og klumpfri. Kog ved svag varme i 10 min., og pisk jævnligt.
  2. Smag til med salt, revet muskatnød eller stødt allehånde og peber.