Forloren hare med rodfrugtgratin og råkost

Forloren hare med gratin og råkost

Forloren hare er en smagsgod dansk klassiker. Serveret med gratin og en sprød råkost med fræk dressing bliver den til spændende gæstemad.

Forloren hare er en rar og velkendt familieklassiker, som også fungerer rigtig godt i en gæstemenu. Pift retten op med en lækker rodfrugtgratin og en sprød råkost, så bliver såvel børn som voksne mætte og glade. Se vores tips til dessert nederst i artiklen. 

Se også: Forloren hare med mormorsalat - opskrift her!

Forloren hare med rodfrugtgratin og råkost med vaniljedressing

Tid: 45 minutter. Ovntid: 50-55 minutter. Antal personer: 6

Det skal du bruge:

  • 850 g hakket kalve- og flæskekød
  • salt og friskkværnet peber
  • ½ potte frisk timian
  • 1 bundt persille
  • 1½ dl mælk
  • 50 g rasp
  • 1 løg
  • 2 æg
  • 2 spsk. sød chilisauce
  • 10 skiver bacon (ca. 125 g)

Rodfrugtgratin:

  • 500 g knoldselleri
  • 500 g persillerødder
  • 2 porrer
  • 4 dl piskefløde
  • 2 æg
  • ½ potte frisk timian
  • salt og friskkværnet peber
  • 100 g revet cheddar

Råkost med vaniljedressing:

  • 600 g gulerødder
  • 2 grønne æbler
  • 1 granatæble
  • saft af 1 citron
  • 2 tsk. flydende honning
  • ¼ tsk. vaniljepulver

Forloren hare med rod¬frugtgratin og råkost med vaniljedressing

Sådan laver du forloren hare med rodfrugtgratin og råkost:

  1. Tænd ovnen på 180° varmluft. Rør kødet sammen med salt, peber og finthakket timian og persille. Bland mælk og rasp, og lad blandingen stå i 5 minutter, så raspen opsuger mælken. Pil og hak løget fint. Bland kødet med løg, æg og raspblanding, og rør farsen godt sammen.
  2. Form farsen til et aflangt fars­brød, og læg den i et ovnfad med bagepapir i bunden. Smør fars­brødet med sød chilisauce i et jævnt lag, og læg baconskiver henover. Steg farsbrødet i ovnen i 50-55 minutter, til baconen er sprød og gylden.
  3. Rodfrugtgratin: Skræl knold-selleri og persillerødder, og skær dem i tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Rens porrerne grundigt, og skær dem i tynde skiver. Fordel rodfrugter og porrer i et smurt ovnfad. Rør fløde, æg og finthakket timian sammen, og krydr med salt og peber. Hæld blandingen over grøntsagerne i fadet, og drys med revet cheddar.
  4. Sæt gratinen i ovnen, og bag den gylden sammen med fars­brødet i 40-45 minutter.
  5. Råkost med vaniljedressing: Skræl gulerødderne, og riv dem på den grove side af et rivejern. Skyl æblerne, og skær dem i små tern. Halvér granatæblet, bank og pil kernerne ud, og kassér de hvide, bitre hinder.
  6. Rør citronsaft, honning og vaniljepulver sammen, og vend dressingen sammen med de revne gulerødder. Anret råkosten på et fad, og fordel æbletern og granatæblekerner på toppen.
  7. Servering: Skær farsbrødet i tykke skiver, og servér med gratin og råkost.

Servér en lækker dessert til: 3 fantastiske desserter til 10 kr. 

I SPIS BEDRE finder du altid inspiration til nemt, sundt og lækkert mad, som du kan servere for dine gæster - bestil et abonemment her.