Lynstegt kylling med grøntsager

Lynstegt kylling med grøntsager

Lynstegt kylling med grøntsager er en nem og lækker hverdagsret, der kan laves på kun 35 minutter. Så behøver man ikke at gå på kompromis med smagen.

Lynstegt kylling med grøntsager er krydret med asiatisk fiskesauce, som sammen med sesamolie og sojasauce giver den helt rigtige smag.

Lynstegt kylling smager skønt – prøv også lynstegt oksekød i wok!

Lynstegt kylling med grøntsager

Tid: 35 minutter. Antal personer: 4

Det skal du bruge:

  • 400 g kyllingebrystfilet
  • 125 g fuldkornsnudler
  • 75 g edamamebønner uden bælg (fra frost)
  • 1 gul peberfrugt
  • 100 g sugarsnaps
  • 2½ dl grøntsagsbouillon

Sojamarinade:

  • 1 dl sojasauce
  • ½ dl sesamolie
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 2 citrongræs
  • 2 fed hvidløg
  • 3 cm frisk ingefær
  • ½ frisk rød chili

Mangosalat:

  • 2 modne mangofrugter
  • 50 g rødbedespirer
  • Til servering:
  • ½ frisk rød chili
  • 4 stilke koriander

Sådan laver du lynstegt kylling med grøntsager:

  1. Sojamarinade: Bland sojasauce, sesamolie og fiskesauce. Skær enderne af citrongræsset, fjern det yderste lag, og hak resten fint. Pil hvidløg, skræl ingefær, og riv begge dele fint. Rens og hak chilien. Rør citrongræs, hvidløg, ingefær og chili i sojamarinaden.
  2. Skær kyllingekødet i mindre styk­ker, og læg dem i sojamarinaden.
  3. Mangosalat: Skær mangoerne i 2 dele uden om stenen. Skær mango-kødet i tern, og bland dem med rødbedespirer i en skål.
  4. Kog nudler som anvist på pakken.
  5. Lad edamamebønner trække i kogende vand i en skål i 3 minutter. Hæld vandet fra.
  6. Skyl peberfrugt og sugarsnaps, og skær dem i strimler.
  7. Steg kødet med marinaden ved høj varme i en wok. Tilsæt peber­frugt, sugarsnaps, edamamebønner og kogende bouillon.
  8. Servering: Vend nudlerne i wokretten, drys med fintsnittet chili og koriander, og servér med mangosalat som tilbehør.

Tip: I stedet for mango kan du bruge frisk ananas eller melon i salaten.

Lynstegt kylling er nem mad – det er den her opskrift på spaghetti med kødboller også.