Perfekt tilbehør til tunbøffer

Tunbøffer serveret med asiatisk nudelsalat

Tunbøffer på grillen er skøn sommermad, og her er de serveret med asiatisk nudelsalat med masser af grønt. Et sundt, nemt og lækkert måltid, som du kan lave på ganske kort tid.

Saftige tunbøffer skåret i mundrette tern er perfekte til denne asiatisk inspirerede nudelsalat med sprøde grøntsager. Lav denne skønne sommerret på blot 35 minutter.

Det er meningen, at tunbøfferne skal være rå indeni, og for at sikre den bedste kvalitet, så er det en god idé at sige til fiskehandleren, at tunen skal kunne spises rå. Sørg også lige for at spørge, om den har været frosset ned til minus 20 grader i et døgn. Hvis den ikke har været frosset ned, så skal du selv som minimum fryse tunbøfferne i 4 døgn ved minus 18 grader, dette gælder i øvrigt al fisk, der skal spises rå.

Tunbøffer er også superlækre i sandwich - prøv denne tunsandwch!

Tunbøffer med asiatisk nudelsalat

Tid: 35 minutter. Antal personer: 2

300 g frisk tunbøf

DRESSING:

  • 2-3 spsk. limesaft
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 1 spsk. ristet sesamolie
  • 1 tsk. honning
  • 5-7 g frisk ingefær, skrællet vægt

SALAT:

  • 80 g risnudler
  • 250 g kinaradise, skrællet vægt
  • 150 g gulerod, skrællet vægt
  • 150 g agurk
  • 50 forårsløg
  • 1 frisk rød chili
  • 1 bundt koriander

Læs også: Lækker pastaret med tun og citron!

Sådan laver du grillet tunbøf med nudelsalat!

Tunbøf: Steg tunbøffen på en grillpande 1-2 minutter på hver side, alt efter hvor tyk den er. Den skal være rød og rå indeni, så smager den bedst. Skær den i store tern.

Dressing: Pisk limesaft sammen med fiskesauce, olie og honning, og smag til med fintrevet ingefær.

Salat: Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og bland lidt af dressingen i, så de ikke klistrer sammen. Skræl kinaradise og gulerødder. Skyl agurk og forårsløg. Skær kinaradise, gulerod og agurk i tynde strimler med en spiral slicer. Skær forårsløgene i tynde strimler på langs eller i tynde skiver på skrå. Fjern kernerne i chilien, og skær den i tynde skiver på skrå. Hak koriander groft. Bland de strimlede grøntsager sammen med nudler, forårsløg, koriander og dressing. Anret tunen, og pynt med chili.

TIP: Grøntsager skæres nemt i tynde strimler med en spiral slicer, som du lige nu kan få med i købet, hvis du tegner et abonnement på Spis Bedre - læs mere her!

spiral slicer

Læs også: Så nemt er det at lave grøntsagsspaghetti!

Se her, hvor nemt du kan lave sund og lækker aftensmad med spiral sliceren!