Krydret laks med lun couscoussalat

Krydret laks og lun couscoussalat med granatæble

Den krydret laks får en skøn smag, når den dryppes med citron og honning.

Laksen krydres med Ras el hanout, der er et meget anvendeligt nordafrikansk blandingskrydderi, der ofte bruges sammen med couscous.

Krydret laks smager skønt. Laksen kan også marineres med soja!

Krydret laks og lun couscoussalat med granatæble

Tid: 30 minutter. Ovntid: 15 minutter. Antal personer: 4

  • 1 lakseside, ca. 600 g
  • 1-2 tsk. ras el hanout, fx fra 
Mill & Mortar
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1-2 spsk. flydende honning

Lun couscoussalat med granatæble:

  • 200 g couscous
  • 2 spsk. citronsaft
  • 4 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 granatæble
  • 1 bundt forårsløg
  • 50 g salte nødder
  • evt. 1 bundt koriander

Sådan laver du krydret laks og lun couscoussalat med granatæble:

  1. Varm ovnen op til 200°. Krydr 
laksesiden med ras el hanout, salt og peber. Dryp med citronsaft og honning, og bag laksesiden i ovnen 
i ca. 15 minutter.
  2. Lun couscoussalat med granat-
æble: Kog couscous efter pakkens anvisning. Hæld vandet fra couscoussen, lad den dryppe godt af, og bland den med citronsaft, olivenolie, salt og peber.
  3. Skær granatæblet i kvarte, og pil kernerne ud. Fjern de bitre hvide hinder. Rens forårsløg, og skær dem i tynde skiver på skrå.
  4. Bland couscous med granatæble, forårsløg, grofthakkede salte nødder og evt. plukket koriander. Servér den lune couscoussalat som tilbehør til den bagte laks.

Couscous kan serveres til mange retter - bl.a. også denne kanelkylling.