Annonce

Herman og Zangenbergs pighvar sous vide med forårsgrønt

Med sous vide-metoden kan du beholde saft og kraft i dine madvarer. Og du kan gøre det hjemme hos dig selv. Se her, hvordan kok Thomas Herman og madentusiast Julie Zangenberg forvandler 4 stykker pighvar til en gourmetret.

Se madlavningsvideo nederst i artiklen.

Sous vide er ikke kun en metode for professionelle kokke og gastro-nørder. Sous vide er et fransk udtryk og betyder ’under vakuum’, og det er præcis den måde, man tilbereder maden på. Tilberedning ved lav og nøjagtig temperatur i længere tid, hvor kødet eller grøntsagerne ligger vakuumpakkede i en dampovn. Så beholder du al smag og saft.

Lav mad som en mesterkok

Vil du give dig i kast med den professionelle madlavning derhjemme, kan Electrolux’ dampovn med kombidamp og multifunktionsovn være den rigtige løsning. Den avancerede ovn har blandt andet en fugtighedssensor, som helt af sig selv indstiller den rigtige mængde damp – så du kan imponere gæsterne med ekstra saftigt kød.

Se også: Lav perfekt mad hver gang - med Electrolux' dampovn

Nedenunder finder du Thomas Herman og Julie Zangenbergs opskrift på saftig pighvar med sæsonens friske grøntsager. Se videoen nedenfor for at få flere tips til retten.

Opskrift på pighvar sous vide med forårsgrønt

Lille hovedret til 4 personer

  • 1/2 dl frugtig olivenolie
  • 4 stykker pighvar uden ben a 150 g pr. stk.
  • 1/2 økologisk citron 
  • Havsalt
  • 2 kviste frisk estragon, skyllet
  • 2 kviste frisk timian, skyllet1 stor vakuumpose

Forårsgrønt

  • 8 grønne asparges
  • 4 nye gulerødder
  • 4 forårsløg
  • 2 små fennikler
  • 80 g usaltet smør af god kvalitet
  • Havsalt 
  • Sort peber
  • 1/2 økologisk citron
  • 2 kviste frisk estragon, skyllet
  • 1 stor vakuumpose

Beurre blanc sauce med estragon

  • 1 stort skalotteløg, fint snittet
  • 1 1/2 dl tør hvidvin
  • 4 spsk. hvidvinseddike
  • Ca. 150 g usaltet smør – koldt og i små tern
  • 2 stilke estragon
  • Salt og peber

Sådan laver du pighvar sous vide med forårsgrønt

  1. Drys pighvarfileterne på begge sider med en smule salt, og lad dem trække cirka 30 minutter på køl.
  2. Skyl dem herefter under rindende koldt vand, og aftør dem med et rent klæde. Skær citronen i skiver.
  3. Kom olivenolie i vakuumposen, og læg heri, side om side, pighvarfileterne, citronskiverne samt estragon og timian.
  4. Forsegl vakuumposen og kom den i dampovnen ved 52 grader i cirka 30 minutter. Inden servering afdryppes fileterne på et tørt klæde og krydres yderligere med en smule salt.
  5. Rengør grøntsagerne, og skær dem i mindre, mundrette stykker. Kom grøntsager, smør, estragon, en smule salt samt friskkværnet peber i vakuumposen.
  6. Forsegl herefter vakuumposen, og tilbered grøntsagerne ved 52 grader i cirka 20 min.
  7. De skal have godt bid. Ved servering afdryppes grøntsagerne på et tørt klæde, inden der rives en smule frisk citronskal udover.
  8. Pluk bladene af estragonstilkene, og hak dem fint – stil til side til senere brug.
  9. Kom en lille spsk. smør i en gryde, og damp skalotteløg, estragonstilkene samt knust sort peber heri, til løgene er møre og klare.
  10. Tilsæt hvidvinseddike, og lad det reducere ind med 50 %. Tilsæt herefter hvidvinen, og lad det reducere yderligere 50 %.
  11. Pisk herefter det kolde smør i hvidvinen, lidt efter lidt, indtil saucen har en cremet konsistens. Herefter må saucen ikke koge, da den så kan skille.
  12. Smag til med salt og peber. Lige inden servering tilsættes saucen den fintsnittede estragon.

Et lille tip: Pynt retten med friske urter såsom dild, persille, purløg eller brøndkarse.

Se her, hvordan Herman og Zangenberg laver pighvar med Electrolux’ dampovn:

Læs mere om Electrolux' damp- og multifunktionsovn her!

Advertisement