5 retter med laks til under 50 kroner

Billige retter med laks

Laks er god hverdagsmad, fordi den er nem at tilberede og kan fås forholdsvis billigt. Her får du 5 sunde og velsmagende retter til under 50 kroner pr. person!

Med sine mange gode omega-3-fedtsyrer er laks en af de virkelig sunde ting at sætte på middagsbordet. En anden stor fordel ved fisken er, at du kan kombinere den med stort set det, du har lyst til. Den er god med både pasta, ris og kartofler og alle slags grøntsager. Lav den helt enkelt ved at stege den og servere en grøn salat til - eller prøv en af vores lækre, billige retter med den populære fisk herunder!

Prøv også denne lækre forret med røget laks!

5 retter med laks til under 50 kroner 

#1: Stegt laks med tomatsalsa

Når du serverer laksen sprødstegt med en spicy tomatsalsa til, kan du være sikker på, at alle går glade og mætte fra bordet. Her har vi lavet retten med kartofler og en grøn salat til.

Få opskriften her!

Laks med tomatsalsa

#2: Spaghetti med røget laks

Her får pastaen fint følgeskab af røget laks og den sunde grønkål, som fås billigt, når den er i sæson i vinterhalvåret. Retten her er virkelig nem at lave og et godt og sundt alternativ til den mere traditionelle spaghetti med kødsauce. 

Få opskriften her!

Pasta med røget laks

#3: Stegt laks med nudler og mangosalat

Prøv en asiatisk inspireret ret med laks. Den friske smag fra mangosalaten står virkelig godt til den fede fisk. Vi kunne godt forestille os, at den her bliver familiens nye hverdags-favorit!

Få opskriften her!

Laks med nudler og mangosalat

#4: Pasta med røget laks og grønt

En virkelig nem og hurtig opskrift med røget laks. Hvis du har lidt bedre tid, kan du også sagtens bruge bagt, stegt eller dampet laks i retten.

Få opskriften her!

Nem pastaret med laks

#5: Laksetærte med broccoli

Når det skal være ekstra nemt og hurtigt, så er en god madtærte et hit! Her får du den ultimative laksetærte med broccoli - de to ting går virkelig godt sammen!

Få opskriften her!

Laksetærte med broccoli