Annonce

Speltsalat med stegte auberginer, spinat, kerner og tranebær

Spelt, spinat og auberginer er en perfekt smagskombination – specielt med topping af smukke tranebær og tørristede kerner.

Prøv en lun salat med drys af søde tranebær og sprøde, tørristede kerner. Din salat får lige det ekstra crunch, når du tilsætter en god topping. Både kerner, nødder, bær og tørret frugt gør sig godt på en salat - prøv dig frem og find din favorit topping. 

Speltsalat med stegte auberginer, spinat, kerner og tranebær

Til 4 personer (som tilbehør) eller til 2 personer (som hovedret)

  • 3 dl perlespelt
  • 1 aubergine
  • 4-6 spsk. olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. tørrede chiliflager
  • 100 g babyspinat
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 pose Earth Control Kernels & Cranberries salatmix 

Sådan laver du speltsalat: 

  1. Skyl speltkernerne, kog dem efter posens anvisning, og afkøl.
  2. Skyl auberginen, og skær den i små tern.
  3. Svits finthakket hvidløg i olie på en pande i ca. 1 minut – det skal ikke tage farve. Tilsæt chiliflager og auberginetern. Steg i ca. 5-6 minutter, til auberginerne er helt bløde og gyldne på alle sider. Tilsæt evt. mere olie undervejs.
  4. Tilsæt til sidst skyllede spinatblade, og lad dem få en smule varme, så de falder sammen. Smag til med salt og peber.
  5. Servering: Fordel de kogte speltkerner på et fad, og bland dem med de stegte grøntsager. Top med salatmix med kerner og tranebær inden servering, og nyd fx til oksekød eller lam.

Smagoplevelser

Du skal ikke bare spise, du skal have smagsoplevelser. Earth Control® hjælper dig med opmærksomt at udforske hele verdens spisekammer, så du kan udvide dit smagsunivers, bevæge dig væk fra vanens magt og få mod på at eksperimentere. Med de let anvendelige produkter fra Earth Control® bliver det nemt for dig at gøre dine måltider lækre og indbydende! Salat og alt det grønne smager nemlig endnu skønnere med nødder, kerner, tørret frugt og bær som topping. Prøv dig frem. Det er jo bare mad!