Julefrokostens bedste karrysild

Julens bedste karrysild

Julens bedste karrysild hører ethvert veldækket julebord til, og hvorfor ikke lave dem selv helt fra bunden? Følg vores trin for trin-billeder, og se hvor nemt det er.

Julens bedste karrysild indeholder gode sager som løg, æbler og æg, der gør dem ekstra lækre og fulde af smag. Den hjemmelavet slags smager meget bedre, end de købte.

Karrysild med peberrod smager også skønt - se opskriften her!

Julens bedste karrysild

Tid: 15 minutter. Antal personer: 4-6

Det skal du bruge:

  • 1 spsk. pickles
  • 3 spsk. god mayonnaise
  • 1-2 tsk. karry
  • 2 spsk. cremefraiche 18 %
  • 250 g gammeldags modnede sildefileter i lage
  • 1 løg
  • 1 æble
  • salt og friskkværnet peber
  • 2 æg

Til servering:

  • 1 spsk. friskhakket purløg
  • rugbrød

Sådan laver du julens bedste karrysild:

  1. Hak pickles fint med en kokke-kniv. Rør mayonnaise sammen med karry, cremefraiche, de finthakkede pickles og 1-2 spsk. af lagen fra sildene.
  2. Skær sildefileterne i pæne stykker med en skrå vinkel.
  3. Pil løget, og hak det fint. Skyl æblet, og skær det i små tern.
  4. Vend sild, løg og æbletern i karrydressingen, og smag til med salt og peber.
  5. Kog æggene i en gryde med vand i ca. 8 minutter, til de er hårdkogte. Lad æggene køle af, og pil skallen af dem.
  6. Servering: Anret karrysild på rug­brød, og pynt med hårdkogte æg skåret i kvarte, finthakket purløg og friskkværnet peber.

Julens bedste karrysild

Julens bedste karrysild

Karrysild hører julefrokoster til, men det gør hønsesalat i den grad også - få vores lækre opskrift her!

Prøv også: Hvis du har lyst til at prøve en mere eksotisk variant af den klassiske karrysild, kan du skifte æblet ud med en passende mængde frisk ananas. Det giver både friskhed og sødme til retten.