Sprød løgtærte

løgtærte

Mangler du ny inspiration på tærtefronten? Så prøv vores sprøde løgtærte med masser af smag!

Madtærter er god og solid hverdagsmad, der kan varieres i det uendelige. En af vores personlige favoritter er en simpel tærte med løg og ost. Den smager så godt!

Vild med løgtærte? Servér en frisk salat til!

Sprød løgtærte

4-6 personer. 30 minutter + 1 time + 40 minutter

Det skal du bruge til løgtærte:

Tærtedej:

  • 150 g (2½ dl) hvedemel
  • 1/2 tsk. salt
  • 75 g koldt smør
  • 1 æggeblomme
  • 2 spsk. koldt vand
  • tærteform

Løgfyld:

  • 700-800 g alm. gule løg
  • 2 fed hvidløg
  • 25 g smør
  • 3/4 tsk. salt, friskkværnet peber
  • 1 dl piskefløde
  • 2 æg
  • 50 g reven ost, fx emmentaler el. cheddar

Tilbehør:

  • grøn salat

4 fantastiske kager UDEN mel!

Sådan laver du sprød løgtærte:

  1. Lav dejen i en foodprocessor: Kom mel, salt og smør i mindre stykker i røreskålen. Kør, til smørret er smuldret i melet.
  2. Tilsæt æggeblomme og koldt vand. Kør, til dejen er samlet til en kugle. Tryk dejkuglen lidt flad, og læg den i køleskabet i en plastpose 1?2-1 time.
  3. Tænd ovnen på 200°.
  4. Pil løgene, skær dem i halve, og snit dem fint på langs. Hak hvidløg fint.
  5. Opvarm smørret i en sauterpande eller gryde. Kom løg og hvidløg i, og svits dem nogle minutter – de må ikke blive brune. Dæmp varmen, læg låg på, og damp løgene, til de er møre (ca. 15 minutter). Rør i løgene af og til. De skal være helt klare og møre. Tilsæt salt og peber. Tag gryden af varmen, og lad den køle lidt af.
  6. Rul dejen ud i ca. 1?2  cm’s tykkelse, og beklæd tærteformen. Prik bunden med en gaffel, og forbag den i 10 minutter på midterste ribbe i ovnen.
  7. Pisk fløde og æg sammen. Rør det i løgblandingen. Rør den revne ost i. Fordel løgfyldet oven på tærtebunden, og bag tærten i ca. 30 minutter.