Ærtesuppe med chili, ingefær og kokosmælk

Ærtesuppe med ingefær og chili

Forkæl gæsterne med en knaldgrøn ærtesuppe, som scorer højt på både smag og udseende og spreder skøn forårsstemning.

Smuk ærtesuppe propfyldt med smag! Ærtesuppen fungerer perfekt som forret, men du kan også sagtens servere den som hovedret, evt. med friskbagt brød til. 

Ærtesuppe med chili, ingefær og kokosmælk 

Tid: 20 minutter. Kogetid: 10 minutter. Antal personer: 4-6

  • 2 fed hvidløg
  • 2 cm frisk ingefær
  • ½ frisk grøn chili
  • olie til stegning
  • 75 g frisk babyspinat
  • 450 g grønne ærter (fra frost)
  • 7 dl grøntsagsbouillon
  • 1 dåse kokosmælk (400 g)
  • saft af ½ usprøjtet citron
  • salt og friskkværnet peber

Til servering:

  • 1 bundt koriander
  • ½ frisk grøn chili

Sådan laver du ærtesuppe: 

  1. Pil hvidløgsfeddene. Skræl ingefæren. Rens chilien. Hak hvidløg, ingefær og chili fint, og steg det i olie i en gryde i 2 minutter.
  2. Skyl spinatbladene, og tilsæt dem sammen med de frosne ærter. Hæld varm bouillon i, og bring suppen i kog. Lad suppen simre i 10 minutter.
  3. Tag gryden af varmen, og blend suppen glat med en stavblender direkte i gryden. Sæt gryden tilbage over varmen, og tilsæt kokosmælk. Varm suppen godt igennem, og smag til med citronsaft, salt og peber.
  4. Servering: Anret suppen i skåle eller dybe tallerkener, og pynt med plukket koriander og grøn chili skåret i tynde skiver.

Prøv også: Ærtesuppe og ristet rugbrød med urtesalt - opskrift her!