Røget laks med estragon, tomat og avocadocreme

Røget laks med estragon, tomat og avocadocreme

Smagen af laks, avocado og sprødt brød er intet mindre en fantastisk! Det bliver dog endnu bedre, når det kommer i samspil med en sødlig, let og lakridsagtig smag fra estragon.

Det bliver ikke lettere eller mere forårsagtigt, når man serverer en forret med røget laks og avocado.

Prøv også: Kartoffelvafler med røget laks

Røget laks med estragon, tomat og avocadocreme

Tid: 15 minutter Antal personer: 6

Det skal du bruge til røget laks med estragon, tomat og avocadocreme:

  • 250 g røget laks
  • 2 tomater
  • ¼ dl olivenolie
  • ¼ dl hvid balsamicoeddike
  • salt og friskkværnet peber
  • fint rørsukker
  • 4 spsk. finthakket estragon
  • 12 små rugbrødschips

Avocadocreme:

  • 1 moden avocado
  • 3 spsk. cremefraiche 38 %
  • saft fra ½ limefrugt
  • salt og friskkværnet peber

FÅ MERE INSPIRATION TIL NEM MAD I HVERDAGEN I SPIS BEDRE! 

Sådan laver du røget laks med estragon, tomat og avocadocreme:

  1. Skær laksen i 12 stykker. Skyl tomaterne, skær dem i fine terninger, og fjern kernerne.
  2. Bland olie og eddike, smag til med salt, peber og sukker, og vend tomat og estragon i dressingen.
  3. Avocadocreme: Blend avocadokødet med cremefraiche og limesaft (brug gerne en stavblender), og smag til med salt og peber.
  4. Læg en lille skefuld avocadocreme på hver rugbrødschips, anret laksen ovenpå, og top med tomat- og estragonblandingen. Krydr med salt og peber.

Tip: Kan du ikke få rugbrødschips, kan du selv riste ultratynde skiver rugbrød i ovnen, til de er sprøde

Er du vild med laks? Så prøv lakseroulae med dildcreme